Forside > Musik > All I Do Each Night Is Pray*

All I Do Each Night Is Pray*

*Bare lige for god ordens skyld, så skrev jeg oprindeligt dette indlæg skærtorsdag i år på en anden blog, men har nu valgt at flytte det herover, hvor det passer bedre ind. Så tag det med den aktuelle højtid med et gran salt.

Ja, nu var det såmænd ikke i et håbløst forsøg på at lokke sagesløse Take That-fans herind – omend I selvfølgelig er hjerteligt velkomne – at jeg navngav denne post efter et af deres mange store hits, men jeg følte at det var en passende indgang til dette musikalske indlæg. For hvad er mere oplagt end at fejre den aktuelle højtid med et par bønner eller tre fra bunken? Altså, bønner til Gud, I ved – øjet i det høje. Derfor kommer her tre mere eller mindre ydmyge, musikalske bønner.

“Lord, do me a favor/it’s wrong but I ask you/take my brother’s life”

Jackie, fortælleren i Damien Jurados 4½ minutter korte, musikalske novelle, har mange bekymringer; så meget afslører han allerede i første strofe af Medication. Han har en bror lidt længere nede ad vejen og en elskerinde andetsteds i byen, og de har begge alvorligt brug for ham, og uanset om klokken er to om natten eller seks om morgenen, så er han manden der sidder klar ved telefonen for at støtte sine kære. Men det er ikke nemt at være Jackie, for kvinden han elsker er gift med en politibetjent af den hårde skole, der kan spotte farer og løgnere på stedet, og hun er forståeligt nok ikke tryg ved at måtte lyve om sine udenomsægteskabelige affærer. Midtvejs i denne traurige historie har betjenthusbonden åbenbart fornemmet at noget er i gære, og stakkels Jackie bliver afvist af sin udkårne.

Men så er der heldigvis mere tid til at tage sig af brormand, og det kan der nok være brug for, da han er psykisk syg og ser småkryb på loftet og mænd der fortæller ham, at han og Jackie snart skal dø:

“Death is upon me/I know ’cause he showed me/pictures of graveyards/and us underneath”

Da Jackies møde med elskerinden som nævnt er aflyst, bliver han hjemme og passer på sin bror, der tilsyneladende har leget med barberblade – i hvert fald plejer han sit sårede håndled, mens han trygler Jackie om tilgivelse og beder ham om ikke at lade “dem” tage ham. Men Jackie bliver mere og mere skrøbelig, og ved synet af sin bror – bundet fast til bordet af lægerne, med elektroder hægtet fast overalt på kroppen – kan han knapt kapere mere. Heldigvis har han fjernsynet at støtte sig til, for

“the tv is blaring/with some preacher saying/God is among us/and he hears our cries”

Og så er vi tilbage hvor vi startede, med Jackies erkendelse af, at han ikke kan gøre mere for sin bror, og at denne har bedst af endelig at få fred:

“Lord, do me a favor/it’s wrong but I ask you/take my brother’s life/’cause he’s sick of the suffering/the pills he’s inhaling/the cross he is bearing/that is his troubled mind

Og sådan slutter denne ubærlige tragedie med en bøn til at Gud slår et af sine egne børn ihjel – for alles bedste. Om han opfylder ønsket melder historien intet om.

Nu Gud alligevel er i gang med at fjerne sine kære fra deres jordiske liv, så har han forhåbentlig også modtaget nedenstående memo:

“To the one true God above/here is my prayer”

“Jeg kender lige et par mennesker du gerne må ondulere. Det drejer sig om en kvinde og en mand. Hun må gerne lide en stilfærdig død, måske via en sygdom eller eventuelt et diskret slag i nakken, lige der hvor hendes halskæde lukkes. Ja, det lyder som den rigtige metode.

Ham, just fucking kill him/I don’t care if it hurts

Nej, ved nærmere eftertanke – han skal virkelig lide.

Fucking kill him/but first/make him cry like a woman

Hold lidt igen, lad ham lide lidt mere – og så:

Fucking kill him/kill him already/kill him/just fucking kill him!

Amen.”

“Lord, help me out”

“Jeg har gået og overvejet at tage mit eget liv, for, ser du, alle jeg elsker er skredet, og der er ikke rigtig noget i dette usle liv der kan tilfredsstille mig. Jeg har mistet alt, og prøv at se hvordan jeg har mishandlet mig selv, se hvordan jeg ser ud. Men nu er jeg kommet i tvivl, for hvis jeg tager mit liv – hvor havner jeg så? Kører elevatoren op til taget eller ned i kælderen?

Gud? Gud? Kan du høre mig, Gud? Er du der? Hører du overhovedet efter? Så tag mig dog, for fanden!

UPS!”

Hvis jeg skal komme med et kvalificeret bud, så tror jeg elevatoren kører ned i kælderen for afsenderen af denne bøn.

Og således opmuntret ønsker jeg alle en fortsat god påske. Spis og drik jer mætte i oblater og rød saftevand (eller andet, hvis det smager jer bedre), og husk: At I altid kan sende en mail eller bøn til Ham på øverste etage. Der er dog ingen garanti for at han modtager jeres besked.

Kategorier:Musik Tags: , ,
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: