Forside > Musik > Early Day Miners – Let Us Garlands Bring (Secretly Canadian, 2002)

Early Day Miners – Let Us Garlands Bring (Secretly Canadian, 2002)

Du kan næsten se det på coveret: Det her er ikke en sommerplade. Det her bliver en tung omgang. Korrekt, det er det ikke. Korrekt, det bliver det. ‘Let Us Garlands Bring’ er i sådan grad ikke en sommerplade, at den næsten er ubærlig og umulig at lytte til på varme, lyse julidage. Heldigvis smager disse regnfulde augustdage vi – alt efter behag – plages eller trives med for tiden, mere af mørk november end af ildspyende juli, og hurra for det, for så kan jeg med god samvittighed finde albummet frem fra gemmerne igen.

Og det fortjener det, for ‘Let Us Garlands Bring’ kan til tider føles som et mesterværk. Ikke et lille mesterværk – de otte numre varer immervæk 63 minutter og en sjat tilsammen – men så et hemmeligt mesterværk i hvert fald. Og det er lidt pudsigt, for Early Day Miners er et band, som ikke formår at få mit blod i kog andre steder i deres diskografi. Jeg har prøvet lidt hist og her, et helt album hid, en ep did, men det har ikke rigtig bidt på. At det lykkes så storartet her er besynderligt. Og så alligevel ikke.

For allerede fra første tone ved jeg, at her bliver jeg ramt lige nøjagtig der, hvor det gør mest ondt – og godt. ‘Centralia’ er med sine sorgfulde violin- og cellotoner, og Daniel Burtons på en gang anonyme og følelsesladede vokal, en sang der om nogen er skrevet direkte til mig. Sådan føler jeg det i hvert fald. Jeg er en sucker for den slags, og som sangen, blidt og adstadigt, lister sig frem, bliver klumpen i min hals større og større.

I ‘Offshore’ er det noget andet der tiltaler mig: Den stille intensitet. Sangen minder strukturmæssigt en del om Red House Painters‘ ‘Katy Song’ – aka verdens bedste sang – og ikke kun fordi de vist begge varer otte minutter og tyve sekunder (plus/minus et par af de sidste), men også fordi begge har stort set samme opbygning: De første cirka fem minutter er stille og grådkvalte, for derefter at skifte karakter; hvor ‘Katy Song’ svæver væk i ren shoegazer-stil, så går Burton og Joseph Brumley på ‘Offshore’ bersærk og fyrer bastante guitarriffs af i et par minutter, inden de sidste 30 sekunder eksploderer i et kæmpe klimaks. Det er en kolossal sang.

Knap så kolossal er ‘Autumn Wake’, men ih guder, hvor er den smuk! Her er tale om pladens eneste instrumentale nummer, og det bliver båret frem af Maggie Polks sarte violinspil, der får tilpas behersket bistand af en akustisk guitar. Et nummer, der kan få voksne, men følsomme mænd til at bryde ud i gråd. Har jeg øøh…hørt.

Alle disse indadvendte herligheder til trods, så er det ‘Silvergate’, der bedst karakteriserer hvad denne plade handler om, som den sovset ind i feedback fortæller om isolation i den fjerntliggende og forladte bjergby af ovennævnte navn. Vokalharmonierne, der hvisker ordene isolation in the wild er næsten værd at dø for, ligesom atmosfæren også er det: At lytte til ‘Silvergate’, og albummet i det hele taget, føles virkelig som at træde ud i en afsides ørken på en mørk efterårsdag, hvor det eneste du kan være heldig at møde er en vildfaren ulv – og, måske, genfærdet af en død guldgraver, der i sin tid blev efterladt i Silvergates smukke, men trøstesløse minelandskab.

Som du nok kan fornemme, så er ‘Let Us Garlands Bring’ en usædvanligt atmosfæremættet affære, og det er den stemning, der gør at pladen trods sin lange spilletid ikke føles helt uoverskuelig. Hvis du kan lide ‘Spirit of Eden’-æra Talk Talk, ‘Come On Die Young’-æra Mogwai, Brian Enos ambiente lydcollager, Red House Painters’ introspektive guitareskapader, eller måske instrumental violin-post rock, som den trakteres af Dirty Three og Rachel’s, så skal du selvfølgelig også lytte til denne her. Du kan eventuelt starte herunder med ‘Centralia’, ‘Offshore’ og/eller ‘Autumn Wake’. Alle kan betegnes som monumental masterpiece(s) fading in the sun, som passende nok er ordene førstnævnte åbner med.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: