Forside > Musik > Pacific UV – S/T (WARM Records, 2003)

Pacific UV – S/T (WARM Records, 2003)

I går fik jeg endelig lyttet seriøst til det nye udspil fra The Zephyrs (som jeg jo tidligere, ganske kortfattet, har omtalt), og det var såmænd ikke tosset. Det skal dog ikke handle så meget om The Zephyrs her, men grunden til at jeg nævner dem er, at min kærlighed til de skotske dagdrømmere engang i tidernes morgen kastede en anbefaling af et nogenlunde ligesindet band af sig, nemlig amerikanske Pacific UV. Et ensemble, der bevæger sig i samme boldgade – den gade der summer af storslåede, drømmende lydflader spædet op med brugen af pedal steel og violiner, instrumenter, som ellers overvejende hører hjemme i country og alternative country. Det ender op med en art Gram Parsons-møder-Mogwai, som All Music Guide engang beskrev The Zephyrs, og selv om Pacific UV er mindre countryficerede, så er der alligevel lidt om det (lyt for eksempel til nummeret ‘Your Girlfriend in the Ivy’).

Jeg havde faktisk glemt alt om denne plade, hvilket sker ret ofte. Det er skam ikke fordi den er dårlig; tværtimod er den et rigtigt rart og behageligt bekendtskab, som den svæver blidt og roligt afsted med al sin reverb-guitar og nedtonede, halvtågede vokaler. Det hænger måske mere sammen med at den ikke ligefrem er den mest selvstændige plade i musikhistorien. Netop det faktum gør det dog også morsomt at lege spot-the-influence: For det er da, indrømmet, sjovt og lidt nørdet at råbe ting som:

“Hey, I kommer for sent; Mazzy Star og Mojave 3 har allerede lavet den sang”, når man hører ‘Out in the Blue’ (som i parentes bemærket gæstes af skønne Maria Taylor).

Og:

– “Hey, fedt ‘Come On Die Young-plagiat I laver der”, mens man lytter til ‘LAPD vs. NYPD’.

Eller:

– “Hey, Howard Hudson, prøv lige at lyde lidt mere som J. Spaceman”, når man lægger ører til de lidt rigeligt Spiritualized/Spacemen 3-inspirerede ‘Maryanne’ og ‘Scarlet’.

Og:

– “Hey, det var sgu da ikke ‘Pygmalion’ jeg bad om at høre”, når nummeret ‘Blind’ starter.

Nej, det er bare godmodige drillerier, for det er en glimrende plade – ellers ville jeg jo heller ikke anbefale den. Jeg kan ikke beslutte mig for om det er musik til lyse sommernætter eller snedækkede decemberdage, så husk mig lige på at poste dette indlæg igen om et halvt års tid, ok?

Tjek åbningsnummeret ‘Static Waves’ herunder, og nyd for øvrigt den særdeles fornemme og stemningsfulde fan-video.

Kategorier:Musik Tags:
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: