Forside > Musik > Kære 2011

Kære 2011

Jeg ved ikke om jeg henvender mig det rette sted, eller om du overhovedet tager imod ønsker, men jeg prøver lykken.

Jeg vil starte med at sige, at jeg sætter stor pris på hvad du tilbyder på koncertfronten her i København i foråret. Jeg glæder mig i hvert fald til at opleve Mark Kozelek, John Grant og Swans, måske endda Christian Kjellvander og The Black Heart Procession, og ser også frem til et gensyn med Damien Jurado og Jesse Sykes (det smukke menneske) & The Sweet Hereafter. Dog ærgrer det mig lidt, at du har lokket Lloyd Cole hertil nøjagtig samme aften som John Grant. Det skal ikke forstås som et surt opstød, for jeg føler i høj grad at du forkæler mig. Jeg ved godt du blot vil mig det bedste. Det ved jeg alene af den grund, at du har fået Mark Olson og hans gamle venner i The Jayhawks i samme studie igen. Arh, hvis vi nu skal være ærlige – bare vi to imellem – så er det vist mest din storebror 2010 der er skyld i det, men du vil bestemt også få en bid af æren, hvis du kan lokke dem her til landet.

Men den egentlige grund til at jeg henvender mig til dig er, at jeg går og savner Gillian Welch så frygteligt. Jeg ved hun har haft travlt med at hjælpe en masse kolleger og venner, men bortset fra et par småpip og høflighedsfraser fra tid til anden, så er det otte år siden hun senest har givet lyd fra sig. Og, som nævnt, jeg savner hende meget. Jeg læser fortsat med glæde og fornøjelse de breve hun sendte i 1996, 1998, 2001 og 2003, men samtidig bliver jeg så vemodig. For er hun sur på mig? Har jeg gjort noget galt? Har hun det godt? Jeg ved ikke om du har hørt fra eller har kontakt til hende, men hvis du har må du hjertens gerne sige, at jeg savner hende og at hun meget gerne må give et livstegn. Jeg bliver så let urolig.

Fik du for øvrigt hendes seneste postkort? Det var så smukt og gjorde mig helt varm indeni. Men samtidig gjorde det mig frygteligt bekymret, for hun lød lidt tvivlende. Jeg poster det nede i bunden, i tilfælde af du skulle have glemt det.

Nå, kære 2011, det var vist alt i denne omgang. Jeg håber du fortsat har det godt.

Din Morten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: