Forside > Musik > A

A

Jeg er ked af at måtte skuffe I mange, mange fans af hardrock/alternative rock-bandet A: dette indlæg kommer ikke til at handle om jeres helte. Faktisk kommer det ikke til at handle om ret meget, thi du bør nok betragte det som en lille træden vande-leg, mens jeg venter på inspiration til at lave et mere indholdsrigt et af slagsen.

Indtil det sker vil jeg med ujævne mellemrum præsentere et nyt kapitel af denne ret simple alfabetleg. Her kommer det første – tre kunstnere hvis navn starter med bogstavet a. Genialt koncept, ikke sandt? Nej? Nå, men i det mindste holder det da min blog i live, og det er i sig selv et ædelt formål.

Første nummer er usædvanligt smukt og stammer fra albummet Alone I Admire fra 1999. Bagmændene er Michigan-bandet Auburn Lull, der med debuten her lagde grunden til en karriere bygget op om langsomt og drømmende – og særdeles yndefuldt – space-‘rock’, omend rocktermen skal tages med et gran salt. Det er en meget fin plade, der varmt kan anbefales, hvis man synes godt om nummeret her, ‘Tidal’.

Vi bliver lidt i samme dreampop-boldgade med Aarktica, et projekt dannet af newyorkeren Jon DeRosa. Aarktica gør sig, som man næsten kan fornemme af navnet, i en vintervenlig ambient, der til tider kan være relativt poppet, andre gange noget mere uigennemtrængelig, men som regel er musikken meget elegant og – i tilfældet ‘Aura Lee’ som du kan høre herunder – uhyrligt smuk. ‘Aura Lee’ stammer fra et minialbum kaldet intet mindre end …Or You Could Just Go Through Your Whole Life and Be Happy Anyway (2002). Det er 18.  (og tilsyneladende sidste) installation i en ganske interessant serie betitlet Bliss Out, som selskabet Darla Records stod bag. Jeg er fuldstændig skudt i dette nummer, som for mig er den ultimative natmusik, og derfor mere passende end det meste her klokken tyve minutter over mørk nat. Samtlige fire minutter og 35 sekunder er den rene melankolske lykke, men det bliver for alvor guddommeligt når gæstesangerinde Lorraine Lelis blander sig. Endelig skal de stemningsmættede billeder af en natlig køretur roses.

Nu jeg åbenbart har gjort dette indlæg til en solid gang dreampop-ambient-hyldest, så kan jeg lige så godt gøre det komplet. Triphop-veteranerne Archive udgav i 2009 det vildt ambitiøse og glimrende (men lidt vel lange) Controlling Crowds. Det gemmer på en stribe tungsindige og intense sager – ‘Dangervisit’, for eksempel, er ret heftig – og den paranoia-skabende single ‘Bullets’ ligger ikke langt efter med sin urovækkende video og præken om ‘personal responsibility’. Grove løjer.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: