Forside > Musik > Weekendens koncerter

Weekendens koncerter

Den kommende weekend ser lovende ud på den københavnske koncertfront. Lørdag den 19. november byder Pumpehuset nemlig velkommen til Justin Townes Earle, og søndag den 20. november står den på Kid Congo Powers & The Pink Monkey Birds på Musikcafeen i Huset i Magstræde.

Justin Townes Earle er godt i gang med at opbygge en rigtig solid karriere, for siden debut-ep’en Yuma i 2007 er det blevet til tre glimrende fuldlængde-udgivelser, senest Harlem River Blues i 2010. Earle junior er ligesom farmand Steve leveringsdygtig i klassisk countryrock, der både kan sprælle og bevæge. Jeg glæder mig til et gensyn med Pumpehuset og håber at høre for eksempel ‘Lone Pine Hill’. Det koster 170 kroner + gebyr.

Kid Congo Powers & The Pink Monkey Birds kender jeg faktisk slet ikke, men jeg er villig til at tage chancen med en gut som Kid Congo, hvis cv tæller medlemsskab af The Gun Club, The Cramps og The Bad Seeds. Dette klip er vel også omtrent hvad man kan forvente af en mand som ham og jeg er bestemt ikke blevet mindre nysgerrig efter at have stiftet bekendtskab med det. 100 kroner i døren, 80 hvis man foretrækker at købe inden.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: