Forside > Musik > Once Again the Monster Speaks

Once Again the Monster Speaks

Det er Afghan Whigs-aften i aften. Det er det sjældent her i hyblen, for selv om jeg med lethed kan finde enorme højdepunkter hist og pist i diskografien, så har bandet og Greg Dullis kyniske og bittert-seksuelle unoder aldrig fundet helt frem til mit hjerte. Eller kønsdele, for hvem har egentlig brug for et hjerte i Dullis harske univers? Udenomssnak. Jeg har faktisk altid holdt meget af bandets sidste album 1965, mens jeg tillige har fundet masser af kvaliteter i hovedværket Gentlemen. Et album, jeg dog højst lytter til en gang om året. Det blev så i aften, og hold da op for et genlyt! Det blev kickstartet med nedenstående klip fra et Conan O’Brien-show i 1993, og denne opvisning i hvordan rockmusik skal lyde er helt uovertruffen. Det er singlen ‘Debonair’, det drejer sig om og den sang står for mig som det ypperste i Afghan Whigs-kataloget. Dette klip har jeg set gentagne gange og nu vil jeg gøre det igen. Jeg tror næppe det ændrer på mit forhold til bandet, men i aften er det altså Afghan Whigs-aften. Halleluja!

Kategorier:Musik Tags: , , ,
  1. 12/02/2012 kl. 21:18

    Tak for videoen. Et fantastisk godt album, som jeg også nyder at sætte på når der rockes!

    • Morten
      12/02/2012 kl. 21:38

      Selv tak, Jakob. Lige i går føltes Gentlemen helt rigtig, og specielt titelnummeret, What Jail Is Like og altså Debonair er fuldstændig forrygende rocksange. Jeg glemmer ofte hvor god den plade er, af en eller anden mærkelig grund.

  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: