Forside > Musik > Wish 20 år

Wish 20 år

En af de rigtig vigtige plader i mit egoistiske univers fylder rundt i dag. 20 år for at være nøjagtig.

Jeg var lige et par år for ung til at fange The Cures Wish da den udkom 21. april 1992. På det tidspunkt lyttede jeg formentlig mest til denne Paul Young-opsamling og Waking Up the Neighboursog selv om jeg da elskede at høre ‘Friday I’m in Love‘ i radioen skulle der alligevel gå tre år (cirka) før lynet ramte mig. Jeg kan ikke huske den nøjagtige dato, men jeg kan i store træk erindre situationen: Det var et frikvarter i 1.g, en klassekammerat havde dette bånd med og fra det øjeblik klavertonerne fra ‘Trust‘ åbenbarede sig, var jeg solgt. Afsted fór undertegnede til det lokale bibliotek, hvor jeg var så heldig at kunne låne båndet, som derefter kørte ustandseligt i den uundværlige walkman.

Jeg forstår godt hvorfor jeg blev så bjergtaget af Wish dengang, for den favner i store træk alt hvad The Cure har excelleret i gennem den lange karriere: Der er de ultrapoppede sange, som tidligere omtalte ‘Friday I’m in Love’ og ‘High‘, der er de knugende ballader ‘Trust’ og endnu mere hjerteskærende ‘To Wish Impossible Things‘ og ‘Apart‘ – og så er der ikke mindst den sjæleudkrængende desperation i ‘End‘ og – bandets måske største moment – ‘From the Edge of the Deep Green Sea‘.

I alt sit skizofrene vælde hænger pladen muligvis ikke synderligt godt sammen, og da slet ikke så godt som den ikoniske forgænger Disintegration, men jeg elsker stadig Wish højere end det meste. I hvert fald højere end noget andet bandet har præsteret. Det er en personlig favorit, der ramte noget på det rette tidspunkt, men som tilsyneladende holder ind i uendeligheden. Det synes jeg er værd at fejre. Uanset hvor tryglende Robert Smith gentager sit mantra please stop loving me/I am none of these things på pladens døende minutter.

Kategorier:Musik Tags: ,
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: