Forside > Musik > Mid Air

Mid Air

Der er vanen tro gået otte år siden sidst Paul Buchanan lod høre fra sig, så nu er det passende med nye toner fra den kant. Dengang i 2004 var han sammen med resten af The Blue Nile, men på det nys udkomne Mid Air står Buchanan på egne ben. Og det går afmålt og lavmælt for sig – udover den stærke stemme er der blot blevet plads til et klaver og en spag trompet. Med andre ord; kan du lide ovenstående titelmelodi kan du snildt købe hele pladen. Er sangen her ikke noget for dig, kan du roligt spadsere videre.

  1. 10/06/2012 kl. 10:25

    Jeg er enig!
    Utroligt at de ikke har kunnet få en pladekontrakt, når nu de har så meget mere at byde på, end hvad der ellers spyttes ud i her i landet for øjeblikket.

    Geiger siger det meget godt: http://www.geiger.dk/anmeldelser/anmeldelse.php?id=4040

    Mvh.
    Martin (Hornsleth – nu med nystartet og endnu hemmelig blog🙂

  2. Morten
    10/06/2012 kl. 16:51

    Jeg ville signe dem på stedet, hvis jeg kunne tage mig den slags friheder.

    Det var faktisk den anmeldelse der pirkede til min interesse. Den rammer meget nøjagtigt. Jeg har tænkt mig at spille et nummer med dem i mit radioprogram på fredag. Hvem ved, måske nogen hører det? Og hej, Martin – længe siden. Det er for øvrigt et lusket navn du går under nu, jeg var sikker på det var en avanceret spambot, der begyndte at blande sig i mine indlæg, ha! Glæder mig til at følge din hemmelige blog.

  3. 14/06/2012 kl. 16:28

    Samme her. Men gudskelov for internettets muligheder. Jeg hørte dem også live i 2009. Opvarmning for Wooden Shjiips (sådan tror jeg det staves) på Musikcaféen. De er blevet bedre med årene, men var også gode dengang, lidt mere spaghettiwesterndramatiske end de er nu.

    Og hej Morten – jeg ser nu at jeg har skrevet kommentaren under det forkerte indlæg. Ak ja, WordPress er stadig nyt for mig. Fedt at du vil følge med i bloggen. Nu må vi se hvad det bliver til. Formentlig bare et sted hvor jeg kan boltre mig og udbrede mig om stort og småt. Så må vi se hvor meget jeg vil gøre ud af den, om den skal forblive hemmelig og så videre.

    Khembalung er i øvrigt navnet på et opdigtet buddhistisk land i den amerikanske forfatter Kim Stanley Robinsons ‘Science in the Capital’-trilogi, men kan godt forstå du troede det var en spambot🙂

    • Morten
      20/06/2012 kl. 21:18

      Jeg missede dem desværre da de var i København tidligere på foråret, men jeg satser på der kommer flere chancer senere. Jeg lagde for øvrigt godt mærke til at kommentaren var havnet et pudsigt sted, men var naturligvis for høflig til at nævne det. Jeg ved faktisk ikke om det er muligt at flytte kommentarer – hvis ikke håber jeg både Tales… og Paul Buchanan tilgiver os. Du skal nok lære WordPress at kende en dag🙂

  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: