Forside > Musik > E

E

Det går stille for sig i disse dage, det indrømmer jeg gerne. Blogchefen – det er mig – lytter lige så ivrigt som altid, men der er ikke noget helt markant der trænger til at blive luftet hertilblogs. Derfor er det naturligt at jeg returnerer til det ældste trick i bogen, alfabetlegen. Sidst, jeg følte mig nødsaget til at tage dette kneb i brug, nåede jeg til bogstavet D, så i dag dykker jeg ned i mit private diskotek for at finde tre kunstnere der starter med bogstavet E.

Og ja, det letteste ville absolut være at smide en video med E på, men så doven er jeg alligevel ikke. Næ, så hellere opstøve dette album med Chicagos oversete indierockhelte Eleventh Dream Day. Som det er standard hos modne amerikanske indierockbands, så har EDD naturligvis et ægtepar i front – guitarist og vokalist Rick Rizzo og trommeslager og sanger Janet Beveridge Bean, nøjagtig ligesom Hobokens hæderkronede indierockhelte Yo La Tengo. Der er da også flere paralleller mellem de to bands, der begge debuterede i midten af 1980’erne, begge gør sig i en stærkt distortet og skramlet guitarrock, men som også – og det gælder igen begge bands – leger med lidt mere end ‘almen’ feedbackstøj. Nåja, de kender også hinanden, og har så vidt jeg ved turneret sammen ved flere lejligheder.

Nummeret jeg har valgt, ‘Makin’ Like a Rug’ kickstarter 1993-albummet El Moodio på voldsomt effektiv vis, men mere end et høfligt nik til vennerne i Yo La Tengo, forekommer det mig at være en tribute til Pixies. Der er også et par lyriske referencer til en Frank og en Francis undervejs.

Fra Chicago til New York, hvor Elysian Fields venter med deres dreamjazz noir. Jazzklub-efter-midnat-stemning er der i hvert fald masser af på det glimrende Queen of the Meadow (2000), hvor duoen Jennifer Charles og Oren Bloedow trækker lytteren med igennem deres røgtågede, slæbende lydunivers, der føres an af Bloedows instrumentale nørklerier og Charles’ øøh…udtryksfulde vokale stil. Med andre ord lyder hun skrupliderlig gennem hele pladen og med andre, andre ord – AllMusics, for at være mere nøjagtig – så er hun i besiddelse af et aching purr. Den beskrivelse kan jeg godt stå inde for. Nyd den spinnende femme fatale på den fremragende ‘Barely Recognize You’.

Og en lille dansk perle på falderebet: Ensemble Orlando dukkede tidligere på året op i min søgen på info om hedengangne Naked, det intense københavnske orkester der huserede i undergrunden i 1990’erne. Det viste sig at flere af medlemmerne med tiden var havnet her, og Ensemble Orlando viste sig desuden at være et fortræffeligt bekendtskab. Debuten At the Lake udkom på vinyl i 2009, og viderefører arven fra Naked. Den flittige brug af viola og sangerinde Tania Andersens upolerede vokal får mig med glæde til at tænke på Thalia Zedeks glimrende solo-ouevre, hvilket næppe er et tilfælde (Zedeks sangskrivermakker i strålende Come, Chris Brokaw, var nær samarbejdspartner på Nakeds 1996-album Pass Out). Åbningsnummeret på At the Lake hedder ‘Desperation I (Meeting) og er aldeles fortryllende.

For lige at få det hele med, så er Ensemble Orlando tæt på atter at være pladeaktuelle. Jeg glæder mig.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: