Forside > Musik > Jacob Faurholt – Geek Love Is the Best Love

Jacob Faurholt – Geek Love Is the Best Love

jacobfaurholtgeeklove

I’m the faded captain on this aircraft/I’m guided by voices/not the band

Sådan synger Jacob Faurholt blandt andet på ‘Guided by Voices’, et af seks numre fra hans nys udgivne EP, Geek Love Is the Best Love. Med den slags verbale finurligheder repræsenteret, så er jeg straks på. Men jeg bliver også hængende, for dette er en god lille udgivelse.

Kendere af Jacob Faurholts tidligere værker vil nok forvente en intim og skrammel-charmerende omgang, og de har ikke uret. Det intime skyldes især atmosfæren fra Faurholts stue hjemme i Berlin, hvor indspilningerne er foregået. Alene, i selskab med en guitar, med lejlighedsvis opbakning fra et klaver og et par venner. Det giver en særlig stemning, specielt i afslutningsnummeret ‘Hiding in the Shadows’, hvor lyden af rummet er særligt fremtrædende.

De seks numre på EP’en er vanen tro spraglede. Der åbnes med den legesyge ‘Spider Alert’, der sætter løjerne skævt i gang, inden føromtalte ‘Guided by Voices’ trækker tempoet ned. (Hvilket, i lang og unødvendigt snørklet parentes bemærket, er pudsigt, med tanke på Guided by Voices’ (the band) vanlige uptempo-kvaliteter. Det er muligvis kun en pudsighed i mit hoved, dog). Det er her jeg synes Faurholt gør sig bedst – nemlig i de mest nedtonede momenter. Bevares, den relativt støjende Thurston Moore-inspirerede titelsang fungerer fint, men jeg foretrækker nu alligevel de helt diskrete øjeblikke, som den rørende ‘Northern Lights’, hvor Faurholts knækkende og skrøbelige vokal rigtigt kommer til sin ret. Og, ikke mindst, på den meget fine ‘Hiding in the Shadows’, hvor det omkringliggende rum altså for alvor er i spil.

Den elskeligt betitlede EP er tilgængelig ganske gratis året ud, og du kan lytte og downloade på Jacob Faurholts Bandcamp:

http://jacobfaurholt.bandcamp.com/

Er du mere til det fysiske format, udkommer den i løbet af 2013 som kassette i et begrænset oplag på Cakes & Tapes.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: