Forside > Musik > B-side-uge del I: The Go-Betweens – Rock ‘n’ Roll Friend

B-side-uge del I: The Go-Betweens – Rock ‘n’ Roll Friend

Jeg har besluttet mig for at denne uge skal være en hyldest til b-sider. De stakkels sange, der bliver sorteret fra, når tracklisterne til kunstnernes albums udvælges. Oftest sker det, formoder jeg, fordi den udstødte sang ganske enkelt ikke er god nok, men det hænder vel også at den bare ikke passer ind i det aktuelle projekt. Der kan sikkert også være andre årsager. Heldigvis er sangen ind imellem god nok til alligevel at se dagens lys, for eksempel som single-b-side og andre gange viser den sig så holdbar, at den pludselig dukker op som regulær single.

Den første sang der skal hyldes lagde ud som b-side, men kom senere med på et helt regulært studiealbum. Den endte ganske vist ikke som single, som eksemplet ovenover, men dens elskelighed var alligevel så gennemtrængende at Robert Forster ikke bare kunne stå til og lade den forsvinde ud i glemslen. ‘Rock ‘n’ Roll Friend’ er skrevet i fællesskab af førnævnte Forster og Grant McLennan, og dukkede oprindeligt op på bagsiden af singlen ‘Was There Anything I Could Do?’ i 1988, på kanten af The Go-Betweens’ opløsning. De kom som bekendt, og heldigvis, igen, inden McLennans tragiske død i 2006 gjorde endegyldigt kål på bandet.

gobetweenswasthereanythingicoulddo

Det samme gjorde altså ‘Rock ‘n’ Roll Friend’. I første omgang på Forsters 1996-album Warm Nights, men såmænd også som tilbagevendende indslag i hans live-sæt, for eksempel da han var så elskværdig at levere en formidabel koncert i København i efteråret 2008.

robertforsterwarmnights

Sangen var i grove træk den samme i 1988 og 1996, men fik dog i halvfemservarianten en ordentlig keyboard-overhaling i forhold til den mere akustiske originalversion, og blev måske nok shinet en anelse op i den senere udgave. Hvilken du foretrækker kan du afgøre ved at lytte til de to studieversioner herunder.

The Go-Betweens – Rock ‘n’ Roll Friend (1988)

Robert Forster – Rock ‘n’ Roll Friend (1996)

Næste kapitel af min b-side-uge kommer i morgen.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: