Forside > Musik > G

G

Så er der alfabetleg igen. Den er nu nået til bogstavet G, og her støder vi på Gumball. Et kortlivet projekt, der druknede en anelse i mængden af stærkt guitardistortende indierockbands i første halvdel af 1990’erne. Tre albums og nogle enkelte singler og ep’er blev det til, og groft sagt var bandet nok heller ikke mere interessant end det det endte med at være, altså blot et af mange. Med andre ord er Gumball næppe et band, som dedikerede horder af fans skriger efter at få gendannet. Nuvel, bandets mest interessante islæt er vokalist og guitarist Don Fleming. Udover at have et velklingende mafiosonavn (eller måske et hærdede FC København-fans holder af), så er Fleming en mand der har forstået at dreje på de rigtige knapper for andre kunstnere: På hans producer-cv står hovedværker for såvel Teenage Fanclub (Bandwagonesque) som The Posies (Frosting on the Beater), samt ditto tjanser for blandt andre Hole, Screaming Trees, Sonic Youth og Alice Cooper. Du og jeg skal dog ikke snydes for Flemings evner som vokalist og – i dette tilfælde – fortolker. Her er det nemlig Gumballs cover af den klassiske The Damned-single ‘New Rose’ der står for skud. Det synes jeg både han og bandet gør ret fremragende. Is she really going out with him?

Vi skal også høre Greene. Et af de fineste orkestre dette land har fostret – hvis det står til mig, og det gør det naturligvis her. Sjovt nok bliver Greene lige overgået af Olesen-Olesen, der som bekendt var hovedkræfterne i Greene, og sådan er alting så smukt. Men her er det altså Greene, det drejer sig om, og det i en optagelse fra en koncertrække der kørte på Danmarks Radio i midten af 1990’erne. Har man hørt mage? Den hed for øvrigt Dansk Kabel & Tråd, og kørte vel ret beset heller ikke synderligt mange gange. Jeg tænker 8-10 programmer?* Så vidt husker var Inside the Whale, Psyched Up Janis og Kashmir blandt de deltagende, og altså også Greene. ‘Being With Someone’, som den aktuelle sang hedder, er en af mine absolutte favoritter med bandet, som den ligger der og sparker 1994-albummet Lovers’ Lingo i gang. Det er janglepop i verdensklasse, fuldt på højde med The Go-Betweens.

* Nå, der var så væsentligt flere programmer end jeg huskede – 16, faktisk. Og Psyched Up Janis var ikke deriblandt – så meget for den hukommelse. Alle udsendelserne kan ses og høres på Bonanza – klik her.

Nå ja, nu jeg har fat i dem, så vil jeg selvfølgelig ikke forpasse en mulighed for atter at nævne The Go-Betweens. Det kan simpelthen ikke gøres ofte nok. Historien om dem og Grant McLennans tragisk tidlige dødsfald vil jeg ikke gøre mere ud af her (der har jeg vist også været forbi flere tidligere lejligheder), men blot sige at sangen her var en af de sidste der røg på plade, og et af de smukkeste numre jeg har hørt de seneste, ja, hvad, 10 år? Omtrent. ‘Finding You’.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: