Forside > Musik > Frosting on the Beater 20 år

Frosting on the Beater 20 år

En vaskeægte Morten-klassiker fylder rundt i dag. 20 år ung er The Posies’ Frosting on the Beater nemlig netop blevet, og den har holdt sig frisk og spændstig. Men det er vel egentlig ikke usædvanligt for 20-årige, tænker jeg nu. Anyway, som det indirekte fremgår er dette et album jeg har haft i fast rotation i mange år efterhånden, og med god grund, for de altid velklingende vokalharmonier og lysende melodier fra sangskriverparret Jon Auer og Ken Stringfellow får her et ordentlig spark bagi af Don Flemings produktion, mens guitarerne hyler og hviner på bedst tænkelige facon. Det giver albummet en kant, som ikke tidligere – i hvert fald i så markant grad – havde været kendetegnende for bandet. Den mere aggressive tone klæder gruppen, som her leverer en af 1990’er-powerpoppens største værker.

Og ja, Frosting on the Beater er powerpop, for blandingen af det sødmefulde og skarpe er som oftest i genren på plads, ligesom der også er rum til de karakteristiske 3-minutters-sange. Tre af disse åbner pladen med et brag, og det er ikke uden grund at ‘Dream All Day‘, ‘Solar Sister‘ og ‘Flavor of the Month‘ ofte fremhæves som sange der alene kan bære, ikke bare et album, men på det nærmeste en hel karriere. At (nogle af) disse stadig forfølger bandmedlemmerne kan man eventuelt spørge Ken Stringfellow om, da han ved sit besøg i København i efteråret 2012 næsten forlegent måtte afslå et – fra en insisterende tilhører – gentagent ønske om at høre netop ‘Dream All Day’. Måske mest fordi det er Jon Auers sang, men Stringfellow virkede ej heller som om han var helt det samme sted længere.

At medlemmernes samlede talenter kan bære mere end tre minutter korte popbrag er der eksempler på i den lidet powerpoppede ‘Burn & Shine’, som i halvdelen af sin syv minutters længde fyldes ud af en gedigen guitarsolo. Også den eksplosive ‘Lights Out’ leverer noget andet end vanligt med sine skift mellem det afdæmpede og ikke-afdæmpede. Generelt er atmosfæren usædvanligt sammenbidt, og hvor elskeligt et tidligere pragtværk som for eksempel ‘Golden Blunders‘ er (og det er saftsuseme elskeligt), så giver det bandet noget ekstra at få lov at spille med musklerne.

Derfor har de også fået lov at spille ekstra meget med musklerne inden for mine fire vægge i dagens anledning. Tillykke med dagen!

posiesfrosting

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: