Forside > Musik > 10 jeg ku’ li’ – februar 2014

10 jeg ku’ li’ – februar 2014

10jegkulifebruar

  • Nick Cave and The Bad Seeds – The Mercy Seat (1988)…med god grund en af Caves klassikere, og med den buldrende version fra hans københavner-koncert i efteråret i hovedet, skulle den naturligvis med på februar-listen, da jeg endelig fik købt albummet.
  • Lou Reed – The Blue Mask (1982)…Reed i et af sine trademarks hissy fits. Aggressiv og støjende – og bragende stærk.
  • Still Corners – The Trip (2013)…den nymodens udgave af dreampop er ved at være lidt anstrengende, men London-duoen Still Corners har nu på to plader formået at ramme et eller andet i mig.
  • Vessel – The Discipline of a Broken Leg (2012)…Anders Mathiasen fra Murder debuterede for to år siden med den stilfærdigt fremragende Enlettered Species. Vanen tro har jeg opdaget den og ham med stærk forsinkelse. Københavns egen Bill Callahan – og han er saftsuseme god!
  • The Waterboys – We Will Not Be Lovers (1988)…apropos forsinkelse, så kommer jeg cirka 25 år for sent med min opdagelse af The Waterboys. Heldigvis holder musikken stadig, særligt den fabelagtige, violindrevne ‘We Will Not Be Lovers’.
  • Hüsker Dü – The Girl Who Lives on Heaven Hill (1985)…Hüsker Dü har jeg heldigvis opdaget for en god portion år siden, men det er først nu jeg har fået investeret i New Day Rising. Den indeholder blandt andet et af mine favoritnumre med bandet, Grant Harts perfekt arrige ‘The Girl Who Lives on Heaven Hill’.
  • Balloon Magic – I’d Like to Build a House (2011)…det purunge og yderst talentfulde Odense-band valgte desværre at opløse sig selv i efteråret, men de nåede dog at udgive denne fornemme ep, hvor deres højstemte guitarpop med referencer til for eksempel The House of Love og Felt bliver foldet ud på smuk vis.
  • Tift Merritt – Another Country (2008)…det hænder fra tid til anden at jeg pludselig forvandler mig til en vemodig og følelsesladet 30-something kvinde. Når det sker lytter jeg gerne til Emmylou Harris Jr. aka Tift Merritt.
  • Wooden Shjips – Everybody Knows (2013)…et af højdepunkterne på seneste udspil fra San Francisco-bandet Wooden Shjips. Et strålende album, i øvrigt. ‘Everybody Knows’ giver bandet en mere melankolsk tone, som jeg i allerhøjeste grad byder velkommen.
  • Lindi Ortega – I Want You (2013)…den helt og aldeles henrivende canadier-via-Nashville country-chanteuse tog fusen på mig (og en masse andre), da hun spillede i København i sidste uge. Et pragtfuldt bekendtskab både live og på plade. Ja, jeg er lettere forgabt i den lille, seje kvinde med slør for ansigtet og knaldrøde Wonder Woman-støvler.

Spotify-listen er opdateret.

Det samme er YouTube-listen.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: