Forside > Musik > Ti* jeg ku’ li’ – april 2014

Ti* jeg ku’ li’ – april 2014

også kendt som fem jeg hev hjem i april måned.

10jegkuliapril

  • Cowboy Junkies – Damaged From the Start (2012)…The Wilderness, fjerde og sidste installation i den såkaldte ‘Nomad Series’, endte med at blive den mest vellykkede af slagsen. Klassisk nedtonet Cowboy Junkies, ikke så mange eksperimenter, ikke så mange halvtamme forsøg på at lave rocklarm som på seriens tredje udspil, ingen eskapader udi kinesisk inspiration som på det første udspil. Bare gedigen, melankolsk sangskrivning. Det er hvad Torontos fineste er bedst til. ‘Damaged From the Start’ er et stærkt eksempel på dette.
  • Band of Susans – Paint It Black (1992)…et af de mest fantastiske covers jeg har hørt. Guitarspillet er fuldstændigt guddommeligt her, jeg fattes næsten ord. Band of Susans var et interessant band, omend ikke altid lige fremragende, men på ‘Paint It Black’ – som stammer fra ep’en Now – rammer de helt og aldeles plet. Mageløst!
  • The Afghan Whigs – Parked Outside (2014)…et både velkomment og vellykket comeback for Greg Dulli og hans gamle gæng af sammenbidte sataner. Den nys udgivne Do to the Beast åbner med den seje og benhårde ‘Parked Outside’ – jeg bukker mig i støvet.
  • Cosmic Rough Riders – Because You (2003)…et rent lucky punch. Jeg kendte ikke bandet, men cd’en kostede nærved ingenting og tilknytningen til selveste Alan McGee gjorde mig nysgerrig. Heldigvis, for albummet Too Close to See Far er rendyrket skotsk jangly powerpop, ikke hørt så godt siden …øøøh, det der andet skotske jangly powerpopband jeg så ofte nævner her på bloggen. Valget til listen faldt på ‘Because You’, men det kunne ligeså vel have været den fænomenale ‘Life in Wartime’.
  • Simone Felice – Running Through My Head (2014)…mit forhold til Simone Felice og hans øvrige projekter (The Felice Brothers, The Duke & The King) var ikke-eksisterende indtil denne uge, hvor jeg tog chancen og lyttede til hans forrige album som optakt til Loppen-koncerten i søndags. Det var et godt valg, for det var en god (noget stenet, indrømmet) koncert, den forrige plade er god, og den nye, Strangers, er endnu bedre. Den er meget lavmælt, hvilket passer mig perfekt, og særligt den mægtige gospelballade ‘Running Through My Head’ rammer plet.

Spotify-listen er opdateret.

Det samme er YouTube-listen.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: