Forside > Musik > 10 jeg ku’ li’ – maj 2014

10 jeg ku’ li’ – maj 2014

10jegkulimaj

  • Squeeze – Pulling Mussels (From the Shell) (1980)…i maj har jeg konstant gået rundt og nynnet det der helt fænomenale omkvæd for mig selv. Med god grund, synes jeg, for det er powerpop af højeste kaliber og besidder en catchiness af en anden verden. Formidabelt. Også selv om jeg ofte mener at Glen Tilbrook synger pulling muscles for Michelle. Hvad det så end skal gøre godt for.
  • Virginia Astley – Some Small Hope (1986)…den alfeagtige Astley stak sit kønne hoved frem i 1980’erne, men trak det relativt hurtigt til sig igen. Hun nåede dog at gøre tilstrækkeligt indtryk på David Sylvian og Ryuichi Sakamoto til at de ville medvirke – og producere albummet Hope in a Darkened Heart, for sidstnævntes vedkommende. Den smukke, luftige og lyrisk tungsindige Astley/Sylvian-duet ‘Some Small Hope’ er et klart højdepunkt på pladen.
  • Chris Cacavas – Jukebox Lullabye (1989)…Cacavas var en god opdagelse for mig i den forgangne måned. Jeg kendte ham perifert fra Green on Red og fra en Walkabouts-tribute jeg har, men Junk Yard Love-albummet var mit første møde med manden som hovedperson. Afslutningsnummeret Jukebox Lullabye er blandt højdepunkterne i Cacavas’ bundsolide roots-rock, måske fordi åbningslinierne ‘An unpaid bar tab/that’s the best thing about the worst night/I ever had’ er så sigende. Og så minder mandolinspillet mig om American Music Clubs guddommelige ‘Jesus’ Hands’, og det trækker sjældent karakteren ned.
  • The Field Mice – Sensitive (1989)…købet af The Field Mice’ album Snowball, her i et reissue med de samtidige singler, var muligvis månedens bedste. Fabelagtig indiepop, og Sensitive – en af singlerne der blev proppet på dette reissue – er måske det stærkeste nummer blandt en hel hær af ditto. New Order spiller The House of Love’s ‘Destroy the Heart’ er min tanke – og sikken afslutning. Månedens sang.
  • Redd Kross – Stay Away From Downtown (2012)…Researching the Blues var første plade i femten år fra de californiske powerpopsters. Og et yderst velkomment comeback, skulle det vise sig. De sprudler i hvert fald på titelnummeret og den hypercatchy Stay Away From Downtown. I tillæg en sjov video.
  • Bauhaus – Dark Entries (1980)…findes der noget mere rasende end Bauhaus’ Dark Entries? Ja, det gør der måske nok, men findes der også noget mere rasende godt end Bauhaus’ Dark Entries? Jeg tvivler.
  • James – Laid (1993)…de få maj-øjeblikke, hvor jeg ikke nynnede omkvædet fra Squeeze-sangen herover, da falsetnynnede jeg med på James’ Laid. James har altid forekommet mig at være et lidt anonymt band, så min overraskelse var stor, da jeg forleden opdagede at de har leveret en lind strøm af plader gennem årene, og minsandten er højaktuelle. Hvilket naturligvis er denne sag uvedkommende. Nå, end ikke anonymitet kan holde en god sang nede, og Laid er fremragende tre-minutters-guitarpop.
  • Spain – Spiritual (2013)…denne sang er for mig en evergreen. Den uafrystelige original lukker 1995-albummet The Blue Moods of Spain, og den bliver ikke mindre uafrystelig af at få lov at afslutte bandets Morning Becomes Eclectic-session fra 2013. Det skyldes blandt andet The Haden Triplets’ medvirken, og særligt Petra Hadens vokale bidrag slår benene væk under mig. Hun og de løfter dermed brormand og forsanger Josh’ smukke sang endnu højere op. Utroligt nok.
  • The Innocence Mission – The Lakes of Canada (1999)…jeg har muligvis nævnt det tidligere hertilblogs, men vi tager det lige igen, spørgsmålet: Findes der nogen mere henrivende sangerinde end Karen Peris fra The Innocence Mission? Du behøver ikke at svare. Bandet vil nok altid være for sart og høfligt (og kristent) til for alvor at brage hitlisterne ned, men i kategorien sødere-end-honning-dreamfolkpop, der forener Mazzy Star, The Sundays og John Denver, fås det næppe bedre.
  • Rosanne Cash – Beautiful Pain (2003)…jeg har ikke udforsket Rosanne Cash’ diskografi grundigt, men hendes Rules of Travel-album er et behageligt bekendtskab for en novice som mig. Godt selskab har hun også på pladen; af farmand, Steve Earle, Teddy Thompson og, her, Sheryl Crow.

Spotify-listen er opdateret (men den er, indrømmet, noget mangelfuld i denne måned)

YouTube-listen er heldigvis også opdateret – og den er fuldkommen.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: