Forside > Musik > 10* jeg ku’ li’ – oktober 2014

10* jeg ku’ li’ – oktober 2014

*eller syv, for at det ikke skal være lyv.

.10jegkulioktober

  • Judy Collins – Pretty Polly (1968)…jeg har en stor svaghed for smukke og krystalklare kvindevokaler, og de fås ikke meget smukkere og krystalklare end Judy Collins’. Hun er en dygtig sangskriver, Collins, men faktisk en endnu finere fortolker, hvilket hun beviser på denne morbide mordballade, hvor blandt andre ex’en Stephen Stills og Van Dyke Parks bakker op. Her taget fra 2LP-opsamlingen So Early in the Spring.
  • The Long Ryders – And She Rides (1983)…jeg var svært tilfreds med endelig at få fingrene i The Long Ryders’ ep 10-5-60, for det betød samtidig at jeg også fik fingrene i den fabelagtige ‘And She Rides’, en sang der har gnavet i min hjernebark de seneste par år. Altcountryjanglepoprock af uhørt høj kaliber.
  • John Denver – Poems, Prayers & Promises (1971)…jeg er nu officielt blevet en gammel mand uden kant, thi jeg har købt min første John Denver-plade – og endda tilladt mig at nyde noget af den. Titelnummeret er en lille folkperle, ikke så mange dikkedarer.
  • The Edge & Sinead O’Connor – Heroine (1986)…jeg kender ikke filmen Captive, men jeg kender The Edge, og det var nok til at jeg ville kaste den urimelige formue af en femkrone efter soundtracket her. Det var et godt kast, for The Edge leverer – sammen med Michael Brook – nogle lytteværdige ambiente lydkulisser. Soundtrackets single føres dog an af den purunge, på dette tidspunkt blot 19-årige, Sinead O’Connor, der lægger fornem vokal til The Edges guitartryllerier.
  • The Bats – North by North (1987)…ligesom ovennævnte The Long Ryders, har jeg også længe været på udkig efter The Bats’ Daddy’s Highway. Den er nu i hus, og jeg glæder mig på egne vegne over at få indlemmet blandt andet den fortrinlige ‘North by North’ i samlingen. En stor janglepop-måned her på matriklen.
  • Billy Bragg & Wilco – California Stars (1998)…glædeligt var det også at jeg endelig fik samlet de to første Mermaid Avenue-plader op, for jeg bliver mere og mere begejstret for Bragg, og Wilco er altid et velkomment indslag i min verden. Kombinationen af de to og Woody Guthries efterladte tekster er et hit, og ‘California Stars’ fra den første Mermaid Avenue et af de største.
  • Midnight Choir – Painting by Matisse (2000)…jeg glemmer alt for ofte hvor godt et band Midnight Choir er, men femkronerskøbet af deres fjerde album Unsung Heroine, fik mig heldigvis på rette spor. Atter en gang er det Chris Eckman, der er krediteret som producer, og atter en gang er der en umiskendelig Walkabouts-klang over foretagendet. Det vil aldrig være en dårlig ting i min verden. Det majestætiske ‘Painting by Matisse’ er højdepunktet på pladen.

Spotify-listen er opdateret.

Det samme kan siges om YouTube-listen.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: