Forside > Musik > Spin din levetid #1 (1978-1986)

Spin din levetid #1 (1978-1986)

Tidens karantænetrend kan have mange sideffekter. Nogle er brugbare og nyttige, andre er komplet spild af tid. Jeg er stor tilhænger af sidstnævnte sideeffekt, så i den anledning har jeg opfundet et fjollet koncept. Jeg er medlem af herligt, fjogede tidspildsfacebookgrupper som Spinning Vinyl og Spinning Plastic, hvor brugerne tager et billede af det album de hører, mens skiven ligger på pladespilleren eller i cd-skuffen, og så – eventuelt – fortæller lidt om hvorfor de hører den. Nu kommer vi så til konceptet; det hedder spin din levetid. Eller #spindinlevetid om man/du/jeg vil. Det går i al sin enkelhed ud på at spille en plade fra hvert af de år jeg har levet. Jeg vælger en eller anden plade fra min samling, gerne (men ikke nødvendigvis) en jeg ikke har lyttet så meget til, for det er ligesom lidt mere interessant end bare at høre de samme slidte favoritter. Og så skriver jeg lidt om den. Alt er så simpelt og såre godt, som en eller anden engang sang.

Husk at du også kan spinne din levetid, hvis du ønsker. Vælg det format du foretrækker – og hvis dit foretrukne format er cd, så join gerne Spinning Plastic på Facebook, for den gruppe trænger virkelig til en vitaminindsprøjtning.

Her følger, næsten uredigeret, første kapitel af min #spindinlevetid – de første ni år.

spindinlevetid1

Tom Waits – Blue Valentine (Elektra, 1978)

Jeg starter helt naturligt i 1978 med Tom Waits, som jeg stort set aldrig lytter til, så nu får han chancen i denne anledning.

Michael Jackson – Off the Wall (Sony, 1979)

Jeg kan nok bedre lide den her gang discofunk end de megapopmonstre der skulle følge efter. ‘Working Day and Night’ og ‘Burn This Disco Out’ går lige i fusserne.

Lucinda Williams – Happy Woman Blues (Smithsonian Folkways, 1980)

Hendes andet album inden en otte år lang pause. Der var vist noget med nogle pladeselskabsproblemer. Hun kom stærkere tilbage og kulminerede med to mesterværker omkring årtusindskiftet, men det er interessant at høre hendes tidlige output, som er rendyrket bonderøvscountry.

Cabaret Voltaire – Red Mecca (Mute, 1981)

Jeg var så heldig at opleve bandet her for fuld udblæsning i et auditorium i Barcelona for fire år siden – det var forrygende! På plade har jeg ikke for alvor dyrket dem, men den her skulle vist være et hovedværk.

Before – A Wish of Life (Karma Music, 1982/2003)

Jeg er nået til 1982 og snyder lidt ved at spinne en genudgivelse med ekstra materiale, men hvis jeg bare stopper efter de oprindelige 10 sange er det problem jo løst (det gjorde jeg ikke, red.) Dansk postpunkklassiker.

U2 – Live/Under a Blood Red Sky (Island, 1983)

En sjældent lyttet plade med det måske vigtigste band i min musikalske opdragelse. De er ikke meget værd længere, og jeg gider ærligt talt ikke flere U2-plader, men på toppen af deres ydeevne – perioden 1983-1993 – var de urørlige. Jeg skylder dem meget.

Minutemen – Double Nickels on the Dime (SST, der i dette tilfælde intet har med Sundhedsstyrelsen at gøre, 1984)

En rigtig kultklassiker inden for den amerikanske punk og postpunk, men den er en ordentlig mundfuld med sine 43 sange. Bevares, langt hovedparten af dem er kortere end to minutter, men alligevel. Nu jeg alligevel bare drikker pulversuppe og ordner vasketøj, kan den lige så godt få en chance her på matriklen.

The Knitters – Poor Little Critter on the Road (Slash Records, 1985)

Punkbandet X, med de altoverskyggende frontfigurer John Doe og Exene Cervenka, har altid været mere end et simpelt 1-2-3-4-punkband, og har ofte inkorporeret andre inspirationer i deres lyd. Det kan man for eksempel høre i sideprojektet The Knitters, der er baseret på country og old school rock’n’roll. Det er et hyggeligt frikvarter, mere end decideret fremragende.

The The – Infected (Epic, 1986)

Jeg havde egentlig valgt en plade med Jennifer Warnes som mit 1986-spin, men alene tanken om at skulle lytte til den fik mig til at gabe. Så overvejede jeg om jeg skulle spille noget med Slayer, men det var lige friskt nok fra morgenstunden. Det endelige valg faldt så på The The, delvist foranlediget af, at jeg hørte ‘Giant’ fra ‘Soul Mining’-pladen et hav af gange i går – hvilket er lidt af en bedrift med dens anseelige længde in mente – delvist af at jeg stort set aldrig har lyttet til ‘Infected’.

  1. Mikael Ostenfeld Krog
    03/04/2020 kl. 20:29

    Uhada, Blue Valentine og Infected har jeg lyttet rigtig rigtig meget til og er egentlig ikke blevet træt af dem. Men nu er det dog sjældent, jeg hører dem. Det har noget at gøre med alder og fornyelse. Helt hvad det har med det at gøre, ved jeg ikke.

    • Morten
      06/04/2020 kl. 17:33

      Vi har vist talt om det før, men selvom jeg egentlig godt kan høre at Tom Waits har fat i noget, så er det bare uhyre sjældent jeg har lyst til at være i hans selskab. Vi bliver nok aldrig rigtig fortrolige. Infected lyder simpelthen for meget som 1986 for mig, og jeg står af allerede på titelnummeret. De andre The The-plader kan jeg meget bedre med. Den her skurrer for meget i ørerne på mig.

      • 06/04/2020 kl. 19:06

        Nu fik du mig til at tænke. Både hen over madlavningen og den efterfølgende opvask. Hvorfor er jeg så vild med netop de to plader? Jeg tror, jeg kunne skrive en del, men gør det ikke. Sådan en samtale kræver et bord med gåsebryst, kartoffelkager og napoleonshatte at udveksle replikker over. Så jeg vil nøjes med at sige, at de to plader ramte mig på det allermest åbne tidspunkt i teenageårene. Infected med sine politiske og vrængende fremadskuende tekster og intense musik, der ikke rigtig ligner noget andet. Blue Valentine nærmest det modsatte med sine på grænsende til sentimentale tekster og bagudskuende musik, der vuggede mig ind i en stillestående og selvsmagende melankoli. Jaja, begge plader har dog så meget i sig, synes jeg, at der er plads til dem i de nye årtier.

  2. Morten
    11/04/2020 kl. 13:42

    Vi må have den der bord-med-gåsebryst-kartoffelkager-og-napoleonshatte-samtale en dag, Mikael. Når verden er tilnærmelsesvis normal igen og al den jazz.

  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: