Arkiv

Posts Tagged ‘massicot’

Første kvartal 2020 – pladeanbefalinger

Hvad har jeg lyttet til i det første kvartal? Det ved jeg ikke om du har rendt og tænkt over, men jeg vil da gerne fortælle dig det alligevel. Her er således fire af årets albums – plus to boblere – jeg har sat pris på i det første kvartal. I alfabetisk orden.

King Krule – Man Alive!

Jeg har godt været klar over hans eksistens, men jeg har helt ærligt ikke taget notits af hans musik før denne lille perle. Jeg blev meget hurtigt fanget af dens særprægede, stenede vibe, der er lige dele postpunk og hiphop/alternativ r&b. Den starter meget intenst og bidende, men bliver langsomt mere mellow og nedtonet. Den er ikke proppet med singalong-omkvæd, men afsindigt rig på atmosfære.

 

Massicot – Kratt

Et fuldstændigt fremmed bekendtskab for mig, da jeg stødte ind i dem ved en ren tilfældighed på en playliste fra den fremragende pladebutik Norman Records. Hvis det her var blevet lavet i New York i starten af 1980’erne var det blevet kaldt no wave, men nu er det altså fra Genève i 2020 – det gør det dog næppe mindre til no wave, hvis den anti-genrebetegnelse fortsat findes. Det er grimt, til tider støjende og helt bizart. Men samtidig sært hypnotisk og catchy. Jeg faldt først for nummeret ‘Fin du monde’.

 

Shopping – All or Nothing

Hvis Massicot ville have passet ind i New Yorks no wave-scene anno de tidlige 1980’ere, så ville Shopping have været et perfekt supplement til den engelske postpunkscene lige omtrent den samme tid – måske endda et par år før. De bringer i hvert fald mine tanker hen på et band som The Slits, med den der minimalistiske punkfunk – eller hvad vi nu kalder den. Hektisk og dansabelt på en gang – prøv lige at holde benene i ro, når du lytter til ‘Initiative’.

 

Peter Sommer – Stærk strøm hen over ujævn bund

Jeg har ikke tidligere givet Sommer den store opmærksomhed, men jeg faldt pladask for forgængerens ‘Skønne spildte kræfter’, og så var mine ører åbnet. Min kæreste hørte ofte førstesinglen herfra (vist nok) ‘Videre og så videre’ da den kom, og den var jeg helt med på. Et par lyt til albummet afslørede at der var mere at komme efter, og jeg synes han lykkes stort med både den melankolske ballade (‘Lad mig forlade dig før du forlader mig’) og den mere medrivende rocksang (Vi der valgte Mælkevejen’). Bedst af alt lyder bandet bare pissegodt.

 

Derudover har jeg fundet fornøjelse i Desertas synthspækkede shoegazeplade ‘Black Aura My Sun‘ og Porridge Radios intense postpunkalbum ‘Every Bad‘. Betragt dem som boblere.