It’s Hard to Suck With Jesus in Your Band

Craig Finn har udnyttet The Hold Steadys indspilningspause og udgivet sin solodebut tidligere på ugen. Den hedder Clear Heart, Full Eyes og indeholder blandt andet den bøvede countryrocker ‘New Friend Jesus’. Den kan jeg godt lide.

Tidsmaskinen Goes Folk playliste

Radio XFM fredag den 20. januar 2012

Lettere forsinket – der er jo lige arbejde, musikquiz og koncerter der skal passes – kommer her playlisten fra forrige fredags Tidsmaskinen. En tidsmaskine, der proppet med undertegnede og undertegnedes kammerat Michael, tog på togt til 1960′ernes folk-scener, med et enkelt hop til 1940 og et par besøg eller otte i 1970′erne. Det blev, indrømmet, et noget ustruktureret program, men absolut mindeværdigt, thi de to værter og andre studiegæster var forbløffende løsslupne. For løsslupne, kunne man mene, med tanke på at programmet af uransagelige årsager kom til at handle uforholdsmæssigt meget om Right Said Fred, men sådan kan det jo ind imellem gå i kampens hede. Ja.

Nå, det var den playliste. Go folk yourself!

• Woody Guthrie – Vigilante Man (fra Dust Bowl Ballads, 1940)
• Bob Dylan – Song to Woody (fra Bob Dylan, 1962)
• Arlo Guthrie – The Motorcycle Song (fra Alice’s Restaurant, 1967)
• Phil Ochs – Bracero (Phil Ochs in Concert, 1966)
• Joan Baez – Geordie (Child No. 209) (fra Joan Baez in Concert, 1962)
• Donovan – Tangier (i selskab med Bert Jansch) (fra The Hurdy Gurdy Man, 1968)
• Bert Jansch – Needle of Death (fra Bert Jansch, 1965)
• Sebastian – Rose (fra Fix og Færdig – rock mod junk, 1979)
• Kim Larsen – Er du jol mon! (fra Værsgo, 1973)
• Stig Møller – People They Don’t Know (fra People They Don’t Know/Little Star, 1966)
• Stig Møller – Min by (i selskab med Paul Simon) (fra Derfra hvor vi stod – sange med merværdi, indsp. 1965)
• Simon & Garfunkel – Bleecker Street (fra Wednesday Morning, 3 AM, 1964)
• Jackson C. Frank – Blues Run the Game (fra Jackson C. Frank, 1965)
• Tim Buckley – Once I Was (fra Goodbye and Hello, 1967)
• Country Joe McDonald – Quiet Days in Clichy 1 (fra Quiet Days in Clichy, 1970)
• Cy, Maya & Robert – Flowers Never Bend With the Rainfall (fra On the Scene, 1966)
• Joni Mitchell – Big Yellow Taxi (fra Ladies of the Canyon, 1970)
• Judy Collins – Sisters of Mercy (fra Wildflowers, 1967)
• Judee Sill – Jesus Was a Cross Maker (fra Judee Sill, 1971)
• Povl Dissing – Spillemanden (fra Jeg er en tosset spillemand, 1969)
• Cæsar – Jorden i flammer (fra Jorden i flammer/Storkespringvandet, 1966)
• Nico – Fairest of the Seasons (fra Chelsea Girl, 1967)
• Tim Hardin – Red Balloon (fra Tim Hardin 2, 1967)
• Nick Drake – From the Morning (fra Pink Moon, 1972)
• Van Morrison – The Way Young Lovers Do (fra Astral Weeks, 1968)
• Vashti Bunyan – Glow Worms (fra Just Another Diamond Day, 1970)
• Linda Perhacs – Chimacum Rain (fra Parallelograms, 1970)
• Bent Jacobsen – Bøsse (fra Bøsse, 1975)

Sidste sang var egentlig ikke på det oprindelige program, men på utallige opfordringer kom den med, da vi havde tid til overs.

Tidsmaskinen er tilbage i en eller anden form fredag den 3. februar kl. 20.30.

Overhovedet ikke apropos, så var dette indlæg nummer 100 på min blog. Tillykke til mig, dig og den.

Lightships – Electric Cables

Jeg dåner! Og det når jeg sikkert at gøre mange gange inden den 2. april, hvor Lightships’ debutalbum Electric Cables udkommer. Bag navnet gemmer sig sangskrivergeniet (ja!) Gerard Love, en mand der har beriget min verden med den ene perle efter den anden efter den tredie efter den fjerde. Nu har han, i modsætning til hverdagen hos Teenage Fanclub, fået en hel plade at boltre sig på, og det er vi ærligt talt nogen der har ventet på i årevis. Denne plade – i hvert fald tanken om den – har såmænd også været længe undervejs, og 2012 bliver altså året hvor Love endelig får hovedrollen.

Electric Cables skal dog ikke betragtes som en soloplade, for han har mere end solid rygdækning: Således består Lightships, ud over Love, af guitarist Dave McGowan (Teenage Fanclub), trommeslager Brendan O’Hare (Teenage Fanclub og Mogwai), fløjtenist Tom Crossley (The Pastels) og bassist Bob Kildea (Belle & Sebastian). En regulær Glasgow-supergruppe, med andre ord.

Pressemeddelelsen fortæller at “Electric Cables is an album of tender, observational songs, played with an invigorating and easy sense of purpose; the sound of friends enjoying one another’s company and allowing ideas and experiments to flourish.” Det kan man så glæde sig til, eventuelt mens man lytter til den dejlige smagsprøve ‘Two Lines’ og forudbestiller albummet her.

There’s a Psychopath in My Soup

Prisen for dagens bedste sangtitel går naturligvis til Pop Will Eat Itself.

Tidsmaskinen 2011 (last.fm special) playliste

Radio XFM fredag den 6. januar 2012

Tidsmaskinen sendte for første gang i det nye år i går aftes, og temaet var en slags tilbageblik på 2011. I hvert fald et tilbageblik på hvilke 25 kunstnere (plus et par boblere) undertegnede ifølge last.fm lyttede mest til i 2011. Der kommer et mere regulært 2011-tema en aften engang i fremtiden.

• Broadcast – America’s Boy (fra Tender Buttons, 2005)
• Scud Mountain Boys – Wichita Lineman (fra The Early Years, 1997)
• Eleni Mandell – Pauline (fra Thrill, 2000)
• Sebadoh – Scars, Four Eyes (fra III, 1991)
• The Lemonheads – Rudderless (fra It’s a Shame About Ray, 1992)
• Turnpike Troubadours – 7 & 7 (fra Diamonds & Gasoline, 2010)
• Justin Townes Earle – Can’t Hardly Wait (fra Midnight at the Movies, 2009)
• The Sadies – The Trial (fra New Seasons, 2007)
• Velvet Crush – My Blank Pages (fra Teenage Symphonies to God, 1994)
• Girls – Saying I Love You (fra Father, Son, Holy Ghost, 2011)
• PJ Harvey – Long Snake Moan (fra To Bring You My Love, 1995)
• Beat Happening – Bewitched (fra Jamboree, 1988)
• Ryan Adams – English Girls Approximately (fra Love Is Hell, 2004)
• The Lucksmiths – Friendless Summer (fra Where Were We?, 2002)
• Gillian Welch – Hard Times (fra The Harrow & The Harvest, 2011)
• Teenage Fanclub – Did I Say (fra 4766 Seconds: A Shortcut to Teenage Fanclub, 2003)
• Lucinda Williams – Essence (fra Essence, 2001)
• Ron Sexsmith – I Know It Well (fra Retriever, 2004)
• The Go-Betweens – The House That Jack Kerouac Built (fra Tallulah, 1987)
• Neil Young – On the Beach (fra On the Beach, 1974)
• Yo La Tengo – Big Sky (fra Ride the Tiger, 1986)
• Radiohead – These Are My Twisted Words (uudgivet, gratis download, 2009)
• Low – Pissing (fra The Great Destroyer, 2005)
• U2 – Wire (fra The Unforgettable Fire, 1984)
• The Jayhawks – Hide Your Colors (fra Mockingbird Time, 2011)
• Pedro the Lion – Options (fra Control, 2002)
• R.E.M. – (Don’t Go Back to) Rockville (fra Reckoning, 1984)

Jeg er klar med Tidsmaskinen igen fredag den 20. januar fra klokken 20.30. Lyt med på fm-båndet 107.4 mhz eller via den fikse medieafspiller på xfm.dk.

Hov, for øvrigt: Skulle du have lyst til at lytte til playlisten – desværre/heldigvis uden mine lødige kommentarer og de fordrukne julefrokost-deltagere, der invaderede udsendelsen mod slutningen – så er den tilgængelig som Spotify-liste hvis du klikker her.

Bloggeren køber plader aka Indlægget om Hugo Largo

Bloggeren køber ret ofte plader. Faktisk gik det så meget over gevind, at bloggeren i 2010 købte/vandt/fik en plade i snit om dagen. Det syntes bloggeren var lidt upassende, og derfor skar han kraftigt ned i investeringerne i 2011, der dog stadig indbragte ham mere end en halv plade om dagen. Mere rimeligt, omend stadig en anelse i den flottenhejmede ende. Bloggeren tvivler dog på det bliver meget anderledes i 2012. Specielt fordi han jo, som titlen altså siger, køber plader.

I dag forsøgte han at holde Accord oven vande ved at spendere sammenlagt hele 60 kroner på Hugo Largo.

(Den der 3. persons-fortæller bliver hurtigt anstrengende, så om et øjeblik går bloggeren tilbage til vante former).

Jeg stødte på amerikanske Hugo Largo for en fire-fem år siden. Jeg kan egentlig ikke huske hvordan – måske var det Michael Stipes producerende medvirken, måske var det jagten på noget æterisk og hypnotisk der førte mig derhen. Uanset hvordan jeg havnede i favnen på New York-kvartetten, så er jeg glad for det skete. Også selv om der skulle gå en del år fra jeg hørte dem første gang, til jeg rent faktisk fik købt musikken. To bassister, en violinist og Mimi Goeses ret unikke stemme skal og skulle der til for at drage mig ind i denne forunderlige verden, som er meget, ja æterisk og hypnotisk.

Der skete kommercielt ikke alverden for bandet. De udgav disse to skiver i 1987 og 1989 og en enkelt single, og så var det vist, ærgerligt nok, det. Jeg synes dog du skal følge mit glimrende eksempel og lytte til ‘Second Skin‘ (fra “Drum”) og ‘Jungle Jim‘ (fra “Mettle”) et par gange i aften.

Happy New Year

London-trioen Arco sender dig forsigtige, men – er jeg sikker på – aldeles velmente nytårsønsker. Det samme gør jeg.

Tak fordi du læser med. Vi ses i 2012.

Neil Jung

Nogen gange kan man genkende en god sang alene på dens titel. Jeg har ingen yderligere kommentarer.

More Songs About Baseball and Stuff

Jeg ved tæt på intet om baseball. Jeg ved en smule mere om popmusik. Mest af alt ved jeg dog at ’1976′ med The Baseball Project er et djævelsk godt og vanedannende nummer. Der er en sund dosis vemod og nostalgi iblandet den pragtfulde powerpop, som veteranerne Steve Wynn (The Dream Syndicate), Scott McCaughey (Young Fresh Fellows, The Minus 5), Peter Buck (R.E.M.) og Linda Pitmon (bare Linda Pitmon) står bag. ’1976′ handler om pitcheren Mark ‘The Bird’ Fidrych, hvis Major League-karriere løb fra netop 1976 og bare fire år frem. Fidrych led en noget usexet skæbne, da han i 2009 blev dræbt af en skraldevogn, blot 54 år gammel. Til gengæld fik han altså dedikeret en dejlig popsang til sig.

Dette er bare en af 13 baseball-relaterede sange, der dukkede op på The Baseball Projects 2011-album Volume 2: High and Inside (som nogen måske kan gennemskue er der også en volume 1, den er fra 2008). Jeg har ikke lyttet vildt meget til albummet i sin helhed, måske fordi jeg mest bare har lyst til at genhøre oven- og nedenstående perle hver gang jeg starter det. Men første gang jeg lyttede følte jeg mig absolut smittet, så det kan sagtens fungere som en anbefaling. Ved man intet om baseball kan man forsøge at fange de referencer til alt muligt andet, der sikkert dukker op undervejs. Alene i ’1976′ er der slet skjulte popmusikalske nik til Peter Frampton og The Beatles. Man kan selvfølgelig også klukke over den, synes jeg selv, meget kløgtige titel dette indlæg har fået. Mest af alt synes jeg dog man skal høre sangen.

Happy Happy Happy Times

Så sidder man her, som en meget forkølet blogger, og bander sin sygdom langt væk med tanken om blandt andet den missede David Eugene Edwards-koncert i går, og så er der vel ikke andet at stille op end at bræge med på Idahos passende udgydelser. Sure, I love this time of year!